Børsaktivist afslører hemmelige danske opkøb: »Vi kommer til at gennemføre store ændringer«

De såkaldte børsaktivister optræder flittigt i Hollywood-film. Michael Douglas som Gordon Gekko i »Wall Street« eller Richard Geres rolle i »Pretty Woman«. De til tider berygtede aktører på aktiemarkedet adskiller sig fra andre investorer ved altid kun at købe mindre aktieposter og derefter aktivt forsøge at ændre retningen for et selskab. De mest brutale af dem går i USA under betegnelsen »corporate raiders« og er ofte frygtet af ledelser, bestyrelsesformænd og andre, som står i vejen for dem. Det er en type spiller, som man ikke har set på det danske aktiemarked i mange år. Men nu er den danske kapitalfond Polaris sprunget ud som børsaktivist. »Vi har nu købt op i seks børsnoterede selskaber, hvoraf to er i Danmark, og fire er i Sverige,« siger den svenske aktieprofil Roger Hagborg, der sidste år blev hentet ind til at lede den danske fond, som har givet ham en milliard kroner at købe for. Polaris vil ikke fortælle, hvilke danske aktier fonden har købt op i, fordi en sådan oplysning kan få opkøbsmålets aktier til at stige. »Vi kommer til at fortælle navnene i efteråret. Lige nu er vi ikke færdige med at investere i de enkelte aktier, og vi vil derfor vente, indtil vi har nået den position, som vi skal have,« siger Roger Hagborg. Han har en fortid som ansvarlig for kapitalfonden Tritons investeringer i børsnoterede selskaber og som porteføljeforvalter i SEB, og ikke mindst var han med, da den svenske aktivistfond Cevian blev stiftet. Cevian – der i dag er Europas største aktivistfond – er blandt andet kendt for i 2011 at købe sig ind i Danske Bank og være med til at forandre banken i årene efter finanskrisen. Vrede aktionærer i 1600-tallet Et af de første eksempler på børsaktivisme stammer fra et aktionæroprør i det Nederlandske Ostindiske Kompagni. Her udsendte en række aktionærer i 1622 en pamflet, der anklagede ledelsen for at berige sig selv, og opfordrede de nederlandske købmænd til ikke at investere i selskabet. Selvom anklagerne sandsynligvis havde meget på sig, endte det blot medmindre indrømmelser. Børsaktivisme blev dog først for alvor kendt i offentligheden under 1970ernes og 1980ernes bølge af såkaldte »corporate raiders« i USA. Her var stilen aggressiv og fjendtlig, og målene for angreb kunne være at få ledelsen udskiftet, få skåret i omkostningerne eller få solgt dele af virksomhederne fra. Det er netop sådan en type investor, Michael Douglas portrætterer som Gordon Gekko i Oliver Stones »Wall Street« fra 1987. Et af de få danske eksempler på den mere brutale side af børsaktivismen var, da erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen i 1989 forsøgte sig med en fjendtlig overtagelse af Nilfisk. I sidste ende tabte han den kamp, og det blev i stedet NKT, der købte støvsugervirksomheden. Det er en stil, som Polaris helt har fravalgt, og på den måde adskiller fonden sig fra de berygtede amerikanske versioner. »Vi mener, at vi skal arbejde tæt sammen med ledelsen, bestyrelsen og ejerne. Hvis det kan lade sig gøre, og hvis det, som vi foreslår, bliver gennemført, mener vi, at det vil skabe værdi for alle,« siger Roger Hagborg. Mols-Linien blev dyr Polaris har forsøgt sig med en model, hvor fonden købte hele selskaber af børsen. Det skete blandt andet i 2015 med Mols-Linien, som blev overtaget sammen med erhvervsmanden Henrik Lind. Men afnoteringen af rederiet skabte utilfredshed blandt mindre aktionærer og tvang Polaris til at hæve buddet på Mols-Linien. Det fik Jan Kühl, ledende partner i Polaris, til at tænke i andre baner. »Vi så på børsen flere selskaber, hvor vi kunne lide ledelsen, markedet og prisen. Men som kapitalfonde skulle vi overtage dem helt og derfor betale store præmier og skabe en masse støj. Det gjorde det pludselig alt for dyrt,« siger Jan Kühl. I stedet for de stort opsatte afnoteringer, som tiltrækker sig stor offentlig interesse og kræver mange ressourcer for en fond, valgte Polaris at skifte retning. Nu ville fonden købe mindre aktieposter, og det endte med en aftale med svenske Roger Hagborg. Han havde erfaring fra Cevian, hvor han var juniormedarbejder, da fonden under ledelse af stifterne Christer Gardell og Lars Förberg i midten af 1990erne havde stor succes med en strategi, hvor det i begyndelsen handlede om at købe mindre og mellemstore nordiske virksomheder. Det er i det segment, Roger Hagborg nu skal finde børsnoterede selskaber. På det danske marked kigger Polaris kun på hovedmarkedet og ikke på den mindre First North-børs, hvor selskaberne er i et for tidligt udviklingsstadium. Målet for opkøbene skal være selskaber med en markedsværdi på mindst 400 millioner kroner og gerne mere. Vil i bestyrelsen Typisk kommer den danske fond til at købe 3-15 procent af aktierne og får på den måde adgang til en bestyrelsespost, som kan bruges til at få gennemført forandringer. »Vi vil i bestyrelsen, fordi vi gerne vil implementere vores værdiskabende tiltag,« siger Roger Hagborg. Processen med at finde selskaberne begynder med omfattende analyser, som skal afgøre, hvilke selskaber Polaris kaster sig ind i. I det arbejde bruger Polaris fondens egne industrieksperter. Der bliver talt med kunder, leverandører, konkurrenter og fagforeninger for at forstå så meget som muligt om udfordringerne og potentialet i opkøbsmålene. »Planen er at forsøge at skabe store forandringer i selskaberne,« siger Roger Hagborg. Han fortæller, at siden fonden blev offentliggjort sidste år, er der kommet mange henvendelser fra selskaber, som gerne så Polaris komme ind. »Mange mindre og mellemstore selskaber savner sparring fra deres bestyrelse og ejere. Vi har, siden vi startede op, oplevet, at mange direktører kommer til os og foreslår, at vi investerer,« siger Roger Hagborg. Men er det ikke bestyrelsernes opgave? Kommer der ikke tilstrækkeligt pres derfra? »Bestyrelserne tager ofte en bredere rolle. Vi vil ind og tage rollen som ejer, fordi det ikke er altid, at vi ser bestyrelserne tage den rolle,« siger Roger Hagborg. Den brutale amerikanske metode Hvorfor ikke benytte sig af den mere brutale amerikanske metode, hvor det kan handle om at få presset ledelsen og bestyrelsen ud? »Det er meget nemmere at skabe forandringer gennem samarbejde. Går jeg ind i et selskab, hvor jeg mener, at ledelsen er for dårlig, vil det tage for lang tid. For jeg skal lave min analyse, købe aktierne, ind i bestyrelsen, og derefter skal de andre medlemmer af bestyrelsen overbevises om en ny ledelse. Det vil tage mindst tre år, og det fungerer ikke. Derfor skal ledelsen som minimum være god nok, selvom den ikke nødvendigvis skal være perfekt,« siger Roger Hagborg. Så du ser ikke den mere hårde form for børsaktivisme komme til Norden? »Nej, USA har en anden kultur, og gør man det én gang, bliver det sværere at samarbejde med næste selskab, som man køber sig ind i. Jeg tror ikke, det fungerer på lang sigt. Vi mener, at vi når klart mest ved en positiv tilgang,« siger Roger Hagborg. Misrøgtede danske selskaber I investeringsbanken Carnegie ser aktiechef Niels Leth frem til en ny aktør, som kan være med til at ryste støvet af nogle af de måske lidt hensygnende børsnoterede selskaber. Han siger, at mange af de store professionelle investorer ofte blot dropper en aktie, når de opgiver at tro på forandringer. »Der er masser af misrøgtede selskaber på børsen. De danske institutionelle investorer har ikke tradition for at være aktive ejere. Hvis der er noget, som de ikke er tilfredse med, sælger de bare deres aktier igen,« siger Niels Leth. Han vurderer, at børsaktivister vil undgå selskaber med store dominerende aktionærer. »Årsagen til, at vi i Danmark ikke har hørt så meget til børsaktivisme, er, at langt hovedparten af de børsnoterede selskaber enten er kontrolleret af en familie eller af en fond. Der er det begrænset, hvor meget en børsaktivist kan gøre, og derfor har der ikke været så meget at komme efter i Danmark,« siger Niels Leth. Polaris Public Equity vil efter planen købe ti selskaber i Danmark og Sverige, men det kan også ske, at der bliver købt enkelte norske og finske virksomheder. https://www.berlingske.dk/virksomheder/boersaktivist-afsloerer-hemmelige-danske-opkoeb-vi-kommer-til-at